Indblik i vores hverdag

Hverdagen er overskuelig og struktureret, hvilket hjælper de unge til at navigere i deres ellers nogen gange kaotiske liv. Vi har gode erfaringer med denne faste struktur, som giver ro på, og som træner vores børn og unge i at gode vaner og rutiner, giver overskud i sidste ende.

Ugens aktiviteter består af skole eller uddannelse, daglige forpligtigelser og fælles- og individuelle aktiviteter. Som udgangspunkt går alle unge til en fritidsaktivitet og vi hjælper hinanden med at holde stedet pænt, ligesom vi også er fælles om at lave mad. Alle unge vil derfor have en ugentlig dag, hvor de er med til at lave mad. To dage om ugen er der rengøring på værelset – og den ene af disse dage har de også ansvar for rengøring af ét af fællesarealerne.

Vi vægter det højt, at alle er ansvarlige for at den dagligdag, vi har sammen kan fungere. Samtidig lærer de unge at gøre godt – ikke blot for sig selv, men for os alle.

Vi arbejder desuden aktivt med inklusion for at opnå positiv identitetsdannelse og udvikling af de personlige kompetencer hos den enkelte unge. Når man arbejder inkluderende, handler det om, at den enkelte unge skal føle sig set, hørt og forstået og som en aktiv medspiller i sociale fællesskaber.

Vi ser de ældste af vores unge, som unge voksne, der er i gang med at tage stilling til deres eget voksenliv. Det drejer sig om, at gøre dem så ansvarlige som muligt for deres egen udvikling og uddannelse. Som led i denne udvikling er de ugentlige samtaler vigtige, fordi det her tilstræbes at få etableret en overensstemmelse mellem de unge og pædagogerne. Vi laver aftaler – kommer overens – og bygger bærende relationer til de unge.

Hver anden uge er der husmøde. Her har alle mulighed for at bidrage med, hvad de har på hjerte, som er til gavn for vores fælles. Dagsordenen hænger på opslagstavlen og de unge kan skrive punkter på listen inden mødet. Her diskuteres f.eks. rengøringsturnus, køkkentjans, madplaner, pointsystem; men også hvad er et godt fællesskab, en god kammerat eller weekendaktiviteter og ønsker til næste rejsemål. Alle har indflydelse og bliver hørt.