Stedets historie

Skolens hovedbygning og område rummer en lang og spændende historie. Tilbage i 1944 fungerede bygningen, som funktionærbolig for de daværende sygeplejere, der arbejdede på det dengang eksisterende Kysthospital.

Kysthospitalet var et sanatorium, der i en årrække fra 1902 behandlede børn, der led af lungetuberkulose. Det åbne landskab med frisk havluft og dejlig badestrand, var ideelle forhold for helbredelse af brystsyge børn.

Vi overtog bygningerne i 1977 og drev dengang efterskole, højskole og friskole med flere hundrede elever.

Da Juelsminde Dagskole blev etableret i 2005, fik bygningerne en gennemgribende renovering. Arkitekten Jørn Utzon sørgede for at realisere vores ønske om lyse, rummelige og inspirerende lokaler, der trækker naturen helt ind i bygningen.

Vi fik dengang også bygget en stor træterrasse, der i dag fungerer som et naturligt samlingspunkt midt i vores pragtfulde park.
Opholdsstedet blev oprettet i 2011, hvor den bosatte sig på de øverste etager i bygningen.

“Kend din landsby” har udgivet en fin artikel om udviklingen fra kysthospital til i dag.